Thybordet
Mandag den 7. september
H P Korsgaard
Sine Hertz Bjerregaard
Poul Hansen
Poul Svendsen
Jørgen Asboe
Thybordet - og en god handel
25% af Boddum og Ydbys borgere spiste mandag aften sammen, så ved alle vist, at det var ved årets kulturmøde, Thybordet.
Udover ideen med samme menu og samtidig sang overalt, er det også meget befordrende for et større samvær, det giver nemt nye og tættere bekendtskaber.
I selve konceptet er der ikke indbygget meddelelser til vælgerne, og det var vel heller ikke vinterens kommende valg til bestyrelserne, der fik så mange til mikrofonen.
Foreningerne, der har skov og ledige grunde at passe, og arrangementer der skal afvikles ved frivillighed, lovede hygge og fællesskab.
Fritidscentrets og Idrætsforeningens mange aktiviteter kører bare. Der sås 3-4 plakater med begivenheder om kort tid.
Sine fortalte om Friskolens drift og planer, en vuggestue har jo luret længe, nu sker der noget.
I den anledning var det dejligt, at se så mange børn, og et par ufødte, der synligt lod vente på sig.
BMX kører bogstavelig talt temmelig godt. Poul nævnte stor interesse og nye planer for næste sæson.
Et emne, Sankt Mortensgaard, tog nogen tid at komme gennem, det er noget særligt for Ydby, at få en ny institution til 16 beboere, og 40 ansatte.
Længe sås en nedrivning jo som uundgåelig.
Et selvbestaltet ”Åbent Hus Arrangement” i påsken, gav dejligt mange interesserede, femten.
Efter ihærdigt lobbyarbejde, udarbejde Thisted Kommune et kreativt og ny-tænkende udbudsmateriale, og her må udvalgsformand Peter Sørensen krediteres for stort arbejde på den politiske front.
Udbudsformen har nu givet en køber, nemlig Autismekonsulenterne, der vil etablere et bosted på stedet.
Peder Dreyer havde taget turen over vandene, for at fortælle om planer, drift og beboerne. Der bliver tale om 16 beboere og omkring 40 medarbejdere. Det gav mange spørgsmål, der blev besvaret til der ikke var flere.
TV Midt-Vest gjorde også sit til festen. HP blev interviewet Live, så vi ved ikke, hvad der blev sagt.
Det gjorde vi heller ikke, da Belinda fortalte, hvorfor hun og hendes familie valgte at flytte til Ydby.
Da emnerne så ud til at være brugt op, var der alligevel én til Poul, som absolut, og helt berettiget, ville takke H P Korsgaard, for det enorme arbejde han havde lagt i kampen om bevarelse af Sankt Mortensgaard. Det var ikke svært, at få gang i stående klapsalver.
Mellem retterne blev der sunget de traditionelle sange til fint akkompagnement.
Retterne - de må ikke glemmes. Selv uden en tilbundsgående anmeldelse, må menuen bedømmes som rigtig god, frisk og passende, den bestod af Fisk, Frikadeller, ikke fiskefrikadeller, Is med marengs, kaffe og småkager, det hele hjemmelavet.
De frivillige kokke, anrettere og sponsorer blev da også meget rost og takket.
En aften hvor alle så ud til at gå fornøjet hjem.
moxfa
Belinda og TV MidtVest