Boddum-Ydby Strikkeklub
En klub der har eksisteret
i over 20 år.
Klubben leverer gennem Røde Kors varmt tøj til Hviderusland, Serbien-Montenegro, Zimbabwe, Polen og mange andre steder.
Kontakt:
Vita Holmgaard
4014 6458
e-mail

Boddum-Ydby´s Strikkeklub
Tidligere Moder Teresa, samles på skift hos medlemmerne.
Her er nogle af strikkerne samlet til pakning
I klubben strikkes der under hyggeligt samvær og livlig snak.
Strikkerne har hidtil, gennem Aktion Børnehjælp, leveret tæpper og tøj til Indien.
Nu vil Indien imidlertid ikke modtage tekstiler mere, angiveligt fordi man selv producerer nok.

Røde Kors
Fremover vil strikkernes tøj og tæpper blive udsendt fra Røde Kors Pakkecentral i Kliplev. Her møder hver uge 15-20 frivillige der sorterer og pakker til udsendelse.
Der udsendes hvert år cirka 40 tons.
Tekstilerne sendes til fattige familier i Hviderusland, til Romabørn i Serbien-Montenegro, til forældreløse børn i Zimbabwe, Polen og mange andre steder.
Røde Kors har cirka 250 ”Nørklegrupper” med tilsammen 4500 aktive Strikke- og syere.
Tøjet strikkes og syes efter bestemte opskrifter, cirka 40 forskellige.

Her i Ydby har klubben valgt at strikke undertøj, bluser, sokker, huer og tæpper.
Garn er en vigtig råvare, så garn og garnrester modtages med taknemlighed.
Moder Teresa Ydby (nu Boddum-Ydby´s Strikkeklub) havde for et par år siden et foredrag om Indien
Antroprolog Rune-Christoffer Dragsdahl om sultne børn, hellige køer, IT-arbejde i Indien og Voldtægtsagerne.
Rune talte i over to timer, og det kan være svært at få det hele med, men lad os tage nogle hovedpunkter og stikord.
Sammensætningen af etniske grupper og forskellige religioner, gør det meget svært at sige noget generelt om Indien.
Befolkningstallet
Indien har i dag cirka 1,1 mia. borgere, og vil inden længe overhale Kina, hvor et-barnspolitikken er begyndt at virke.
Prognoser tyder på, at Indiens beboertal vil toppe omkring 2140-60 med over 2 mia. borgere

Udnytter Vesten Indien, eller udkonkurrerer Indien Vesten?
Der tales meget om timepriser på IT-arbejde 45,- kr. pr. time i Indien, mod mere end det ti-dobbelte i Danmark.
Det er rigtigt, at der udføres meget billigt IT-arbejde i Indien. Der uddeligeres en del arbejde, hvor den vestlige bruger møder en Inder i telefonen, og det ikke voldsomt føles, som om det foregår fra et fjernt sted.
Men der er et begrænset antal indere, der har den "rigtige" engelske accent til, at kunne beklæde de poster. Det indiske erhvervsliv er heller ikke så "forkromet", som vi forestiller os.
Men det er en trussel.
Shoppingcentre og beboelseskvarterer
I Indiens større byer findes der store Shoppingcentre, hvor alle kan gå ind og se på. Men ikke ret mange har råd til at købe noget.
Der findes også mere fornemme centre, hvor kunderne indlades efter formodet købeevne.

I de større byer findes der fornemme kvarterer, men det er ikke fremherskende, og mange projekter lider under mangel på midler. For eksempel et "metroprojekt" der efter otte års arbejde var helt standset og langt fra færdiggjort.
Købeevne
Rune nævnte et eksempel på en ung mand, der for halvdelen af sin løn een gang om ugen, købte en vegetarburger på McDonnalds - uden pomfrittes og cola!
250 mio. indere går hver aften sultne i seng. 400 mio. har ikke til daglige fornødenheder, som for eksempel en bolig.
*
'
Kastesystemet
Det har vi virkelig svært ved at sætte os ind i. Hvis man skal sætte sagen på spidsen, vil det svare til, at man her i landet ikke kunne blive tømrer, hvis ikke der havde været tømrere i ens familie.
Kastesystemet har egentlig været besluttet nedlagt, men er stadig gældende og næsten sat i system, så det nu faktisk er cementeret
Når man har en plads i systemet, er det næsten umuligt at bryde ud. I de lave kaster, eller blandt se såkaldt kasteløse, er det meget svært at få en uddannelse.
Politisk er der givet mulighed for at søge om oprykning i systemet, det har givet utilfredshed i de højere kaster, som synes de bliver ringere stillet. Helt grotesk har det fået nogle til søge nedad i systemet, for at få bedre muligheder.
Hellige køer
Op gennem tiderne har der været forskellige grunde til give koen status som hellig. Nyttighed har også været grund til fredningen.
31% af inderne er vegetarer, ikke altid efter de samme "regler" vi kender, men de spiser ikke oksekød. Det gør man derimod i de lave kaster eller blandt se såkaldt kasteløse.
I de kredse man freder koen, kan man alligevel finde på at slagte en ko, når den har gjort sin pligt, men den sælges så under hånden, og andre gøre det "beskidte" arbejde. Kød og ben kan udnyttes, ikke mindst huden, som behandles af indere i den allerlaveste ende af systemet.
Vita takkede Rune for sit meget engagerede fordrag, men også for hans lange rejse med toget fra København, en rejse på 10 timer.
Rune beklagede sig ikke, i toget kunne han arbejde hele vejen.