Sankt Hans Aften 2019
Festpladsen i Tvolm Skov
*

Christian Liberg byder velkommen
Kaj Aage Jespersen holder båltalen
Båltalen den 23. juni 2019
Tak fordi jeg har fået lov til at holde årets båltale her i Ydby.
Jeg har besluttet, at emnet i år skal være mærkedage i juni måned. Det er dage som alle betyder noget for os. Altså, det, jeg har tænkt mig at fortælle om, er pinse, grundlovsdag, Valdemarsdag og selvfølgelig Sct. Hans.

Jeg vil begynde med pinsen. Den kom ganske vist ikke først men skidt med det. At placere pinsen er en større historie – først må vi placere Påskedag, det er første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn – derefter hopper man syv uger eller som der står 50 dage, og så skulle den være der. Og hvorfor pinse? Pinsen er oprindeligt en jødisk tradition, hvor man fejrer påskens afslutning og de minder, der er forbundet med Moses og den pagt han indgik på Sinai bjerget.

Pinsen er i høj grad også en kristen tradition. Kirken overtog nemlig festen og har sidenhen givet den sit eget indhold – nemlig fejringen af, at Helligånden kom til jorden for at guide Jesus disciple og for at skabe tro, håb og fælleskab. I de danske kirker er især salmen I al sin glans nu stråler solen af Grundtvig uløseligt knyttet til pinse. Mange på min alder husker sin ungdoms pinse for noget helt andet - nemlig en begivenhed, hvor teltbal og en kraftig fest var det dominerende tema. Man skulle se pinsesolen danse hed det – hvis man da på dette tidspunkt kunne se noget som helst.

Mens vi skulle have det store regnebræt frem for at placere pinsen, så er der ikke så meget at rafle om, hvad grundlovsdagen angår. Det er den 5. juni, og det er det, fordi Frederik den VII underskrev junigrundloven den dag i 1849. For nylig hørte jeg en skæg forklaring på, hvorfor det lige netop blev den 5. juni. Frederik den VII´s gemalinde, grevinde Danner, havde en søn fra et tidligere forhold, som hun måtte give afkald på, da hun giftede sig med kongen – den gang var pakkeløsninger ikke acceptable i royal sammenhæng.
Drengen var født den 5. juni 1841, og hun har helt sikkert presset på for på den måde at gøre sin søns fødselsdag til noget særligt – hun har sikkert haft dårlig samvittighed over at forlade ham, og i forholdet til Frederik den VII var det vist hende, som havde bukserne på, og det var vist meget heldigt – så har jeg ikke sagt for meget.
Hvad betyder grundloves så for os? Ja, det er jo ikke en størrelse, vi snakker så meget om, og det tillader jeg mig at betragte som et udtryk for, at vi – i hvert fald i det store og hele – er enige om, det der står i den. Danmark er et demokrati med folketing, selvfølgelig en regering, kongehusets status, domstolenes uafhængighed, politiets beføjelser osv. Grundloven er det fundament, som hele samfundet bygger på. Det betyder også, at når selve demokratiet bliver truet, så har vi svært ved at finde en grimasse, der kan passe.
Vi betragter det som en selvfølge, at konflikt – løses inden for demokratiets grænse. At holde valg på grundlovsdagen er efter min mening en flot idé – det minder os om, at det jo er selve grundloven, som er årsagen til, at vi overhovedet kan holde valg. Selve valgresultatet og de politiske konsekvenser går jeg let hen over. Det har Hans Engen og talstærk hær af Kloge Åger jo forklaret meget tit og meget grundigt i den sidste tid. Dog vil lige fremhæve en lille detalje.
Mens selve det demokratiske system synes at være stabil, så kan man ikke sige det samme om den politiske magt. Hvis 200 vestjyder mere havde stemt på et bestemt politisk parti, så havde vi haft en anden parlamentarisk situation – mere skal der ikke til! Om det er godt eller skidt, det må I selv tage stilling til; jeg har i hvert fald intet ønske om at overbevise jer om noget som helst i den retning. Jeg forholder mig kun til matematikken.

Den tredje mærkedag i juni er Valdemarsdag den 15. Her er det vel egentlig selve myten om Dannebro, som er det mest interessante. I 1219 drog Valdemar på korstog Sejr til Estland for at omvende, altså kristne esterne, som på det tidspunkt stadig væk var hedninger. Nøgternt set brugte vi vel bare religionen som et påskud til at føre en ekspansiv udenrigspolitik. Normalt plejer vi jo ikke at gøre meget væsen ud af Valdemarsdag, men i år er det jo – alt sammen ifølge myten – 800 år siden at Dannebro faldt ned fra himlen og dermed vendte krigslykken sig til danskernes fordel. Dronningen var i Estland, hvor hun sammen med den estiske præsident var med til at festligholde dagen.
Lidt underlig måske, at esterne gik med på spøgen for konsekvensen af danskernes indsats – nogen vil måske sige hærgen – var jo, at Estland kom under dansk overhøjhed i ca. 120 år.
Man kan vel kalde Valdemarsdagen for en flagdag, vi normalt ikke festligholder. Sagen er jo den, at vi er den nation, som har det ældste flag og vi er den nation, som bruger det mest. Vi bruger det til fest: Ikke et bryllup eller sølvbryllup uden Dannebro vejer fra toppen af flagstangen. Vi bruger det til sorg: Ikke en begravelse uden der flages på halv stang. Vi bruger det kort og godt til alt muligt. Vi hænger flag på juletræer, en uge senere kommer de op af bordbomberne, vi bruger flag på kagemanden til børnefødselsdag, roligans maler sig røde og hvide i hovedet, når der er landskamp i fodbold.
Og når et andet nationalt klenodie, nemlig Egon Olsen kommer ud af fængslet, så står Keld og Benny og måske også Børge og vinker med flaget. Så hvad i al verden skulle vi lave på en speciel flagdag? Vi behøver ikke blive mindet om, at vi har et fælles nationalt symbol – det ved vi godt i forvejen.

Sct. Hans er selvfølgelig den fjerde og sidste mærkedag i juni måned. Den adskiller sig fra de andre ved, at selve grundlaget ikke er menneskeskabt. Sct. Hans er en solhvervsfest; ingen aner hvornår og hvordan det begyndte, men vi ved, at vore forfædre dyrkede solen, så de har helt givet fejret den lyseste dag, alt andet ville være meget mærkelig.
Og det gør vi så også, og her vil jeg prøve at finde at finde forskelle og lighedspunkter mellem nutidens og fortidens opfattelse af sommersolhverv. Der har været knyttet en masse overtro til den nat, vi så småt er ved at tage hul på. Urter, luft og de hellige kilder havde særlig kraft den nat og chancen for at blive en sygdom kvit var derfor større Sct. Hans nat end på et andet tidspunkt. De onde ånder var også på spil og for at beskytte sig mod heksene, som var særlig aktive, skulle man beskytte sit hus og sine husdyr ved at sætte rønnebærgrene og porseris i døre og vinduer.
Den form for overtro har naturvidenskab og almindelig oplysning for længst afskaffet. Hvad har vores solhvervsopfattelse så til fælles med vore forfædres. Vi glæder os også over, at nu er naturens kraft virkelig stærk. Se på markerne, se på træerne omkring os, se på blomster og græs og med lidt held kan man også se rådyr med lam vandre omkring, og man kan iagttage aktivitet i fuglereder. Den glæde havde vore forfædre helt sikkert også. De har sikkert ligesom os fejret solhvervet i en eller anden form for fællesskab.

Hvis jeg skal pege på et fælles tema for de fire mærkedage: pinse, grundlovsdag, Valdemarsdag og Sct. Hans, så er den røde tråd, at de alle er udtryk for fællesskab. Der er ikke meget grin ved at troppe op i kirken pinsesøndag og næsten være alene om at synge I alt sin glans nu stråler solen. Fidusen ved et pinsebal forsvinder unægtelig, hvis der ikke er nogen at danse med.
Mens det er helt op til den enkelte, hvordan man vil fejre pinse, så er der ingen valgfrihed, når det gælder overholdelse af grundloven.
Det er helt enkelt det fælles fundament for alle, som bor i Danmark, og hvis man ikke kan affinde sig med det, så kan jeg tilslutte mig forhenværende udenrigsminister Villy Søvndals bramfrie kommentar om, at så kan de rejse af helvede til.
Om man vil flage eller ej, må den enkelte borger selvfølgelig selv om. Men vi er et folk, som bruger flaget utroligt meget, og læg mærke til, at alle de situationer, hvor det er i anvendelse, er der tale om fællesskab.
Det gælder fester, begravelser, børnefødselsdage, fodboldkampe osv. Hele idéen med at vise et flag er jo, at der er nogle, som skal se det – ellers kan det hele være lige meget.
Det jeg har nævnt indtil nu er menneskeskabt. Det er solhverv ikke. Det er et grundvilkår, som er særlig udtalt for os, som bor langt mod nord. Om man vil fejre det eller ej, er op til den enkelte.
Jeg kan kun sige, at jeg personlig altid glæder mig til mødet med andre Sct. Hans aften, og det gør I også, tillader jeg mig at tro, ellers var I jo ikke her.

Jeg er glad og taknemmelig for, at I har mødt op her i aften, og tak fordi I lyttede. Til slut vil jeg ønske alle en god Sct. Hans og en god sommer.

Kaj Aage Jespersen
*
Fællessang