Thy og Thyholm
Thyholm er en del af Thy, det meste af tiden regnet som en halvø.

Som det ses af dette gamle kort fra 1775, var Skibsted Fjord forlænget med Thyholms Vejle, helt ud til Røjensø Odde.
I Vikingetiden var der en åbning ved odden, ganske vist så lavvandet, at man måtte drage skibene ud til Nissum Bredning.
Thyholm var indtil 1970 en del af Thisted Amt. Ved een af de altid løbende reformer, valgte Thyholm at gå til Ringkøbing amt, og senere til Region Midt, indlemmet i Struer Kommune.

I mange år var der et vadested ved Veilebro, den nuværende jernbaneoverskæring, her kunne man, mod betaling, blive båret over.
Stedet har, afhængigt af Thyborøn Kanal, kanal eller ej, haft betydning for forbindelsen til det sydlige udland.
Blandt andet beskrevet af Gunnar Iversen om "Ravvejen".

Der har, som vanligt ved "grænser", været gensidig mistro og ringeagt til og for hinanden.
Thyholms dialekt er beskrevet som en afart til Thy-dialekten, altså mindre betydningsfuld.
Som skribent, født på Thyholm og begyndt skolegang her, fundet dialekten i Thy sværere at forstå, det er måske også meningen med dialekter.
Thyholm har mange steder at undersøge. Til højre nævnt et par foreløbige.
Også værd at bemærke:
Sommerhusene øst for broen, på vej mod Humlum.
De blev opført til bolig for Brobizzerne, da broen op til 1938 blev opført.
De er ret attraktive.
Er fredet på den måde, at de må vedligeholdes, men ikke udvides eller forbedres.
*
Bunkers
Under 2. verdenskrig 1940 - 1945 var Oddesund krigsmæssigt et interessant sted. Her kunne man let afbryde forbindelsen mellem landsdele.
Der siges at Oddesundbroen var forsynet med sprængladninger for mulig detonering.
Modsat var Værnemagten også interesseret i at bevare forbindelse langs hele vestkysten. Der blev bygget bunkers til antiluftskyts, amnunition og mandskab.
Der er nævnt mindst een nedskydning. Et Lancaster bombefly, formentlig efter nedskastning af miner i Kattegat, var 29. april 1943 kommet ud af kurs og for tæt på Oddesund, ramt af artilleriet, med nedstyrning ved Remmer Strand til følge.
Et Lancster fly havde normalt 8 besætningsmedlemmer. Der er nogen usikkerhed om antallet her, og hvor de er begravet.
Med ret stor sikkerhed er een begravet på Odby Kirkegaard.
Se artikel af Gunnar Noes Mundbjerg Thyholm
Æ Skawmand
Kristian Vandet Jørgensen. Født 3. oktober 1879.”Vandet” kunne tyde på, han var fra Vandet nordvest for Thisted. Uddannet mejerist.

I 1914 kom han kørende nordfra med et klædeskab. Klædeskabet havde påsat hjul i bunden og håndtag i toppen.

Når han skulle sidde eller lave mad, stod skabet op. Når han skulle sove, lå det ned. Det vil være naturligt at kalde det en tidlig campingvogn.

Da Kristian Vandet Jørgensen kom til Oddesund Nord, slog han sig ned ved kanten af Nissum Bredning, hvor han gravede sit klædeskab ind i en brink.

Den gang var området kun lynghede, altså ikke med god læ som i dag. Hans badeværelse var Nissum Bredning.

Han var nok kaldt eneboer, og var det også matematisk. Men holdt sig ikke helt uden for samfundet. Tog lidt daglejerarbejde for at opretholde livet.
Når han blev tilbudt et måltid mad, tog han imod det, stående udenfor det åbne køkkenvindue.
Hans forklaring på det var: En anden mand har røvet min kæreste. Derfor går jeg aldrig ind i nogen mands hus.

På et tidspunkt tilbød kommunen ham et lille hus. Det skyldtes, at han aldrig havde modtaget nogen pension.
I Huset var der plads til kædeskabet. Det siges han blev ved med at sove i det.
Kristian Vandet var ret belæst, og ikke menneskesky, lukkede dog aldrig nogen ind i sit hus, talte med gæster gennem halvdøren.
Hvis han fik et nærgående spørgsmål om, hvorfor han havde valgt at bo alene - kunne svaret være: ”Måske har jeg set for dybt i et par pigeøjne - og måske for dybt i et glas”.

Kristian Vandet Jørgensen blev fundet død ved siden af sit elskede skab søndag 3. august 1956.
Er begravet på Odby Kirkegaard, hvor gravstenen stadig står på graven.

Nederst på stenen står der: ”Der er runer som ingen kan tyde”.

Find Æ Skawmands bosted:
Parker ved Oddesundlejren, Hovedvejen 33. Gå 300 meter sydvest ad stien mod Nissum Bredning

Fra Oddesund Nord Station er der 1.000 meter, nemmest at gå via Oddesundlejren.

Oddesundlejren” en Lejrskole”
Med direkte udsigt over Limfjorden, egen badestrand, skov, boldbane og masser af atmosfære er Oddesundlejren stedet for jer der har brug for ”hele pakken”.
Om du ønsker at overnatte på hyggelige sovesale med køjesenge, moderne hytter eller i en af lejrens sheltere, så kan du være sikker på en god nattesøvn i hyggelige og inspirerende omgivelser. Lejrens egen reklame

Oddesundlejren er oprettet, på det der en gang var Oddesund Nord Skole.

At der har været basis for en skole i Oddesund er i dag svært at forstå. Her 2018 er der ikke mange fastboende

Men før Oddesundbroen blev taget i brug 1938, havde færgefarten mange ansatte, hvilket nogle store bygninger øst for broen vidner om.
På de tider var fiskerierhvervet også mere lokalt orienteret, de mindre avancerede transportmidler havde stor indflydelse på det forhold. Man boede hvor man arbejdede!

Den gang var der regler om, hvor langt børn måtte have til skole (3 kilometer) og hvor mange der måtte have det (over 20 skulle der oprettes en skole)
Thybanen oprettedes 1882. Det nødvendige Færgeri bragte arbejdspladser med sig, og havde indflydelse på antallet af børn.
I 1923 blev Oddesund Nord Skole oprettet. Der må da have været mere end 20 børn i den skolepligtige alder.

Mens Oddesundbroen var under opførelse, medførte det nogle ekstra arbejdspladser, men da broen i 1938 blev taget i brug, og Færgeriet ophørte, blev der for få børn, og skolen blev nedlagt i 1940.

Bygningen blev overtaget af Aarhus Søndagsskoler til brug som Lejrskole. De driver den stadig!
Oddesundlejren, Hovedvejen 33