Klokkejubilæum
Lørdag 26. maj blev det fejret, at Ydby Kirkes nuværende ældste klokke blev 100 år.

Ingrid indledte med velkomst og "dagsorden"

1.Klokkejubilæet
2. Kommende konfirmander.
3. Kommende minikonfirmander.
4.Praktisk og upraktisk oplysning
5. Eventuelt (som tog hele dagen)

Gav straks ordet til Jens Munksgaard

Uddeling af små klokker
*
Stenmaling
*
*
Man skal begynde i god tid.
*
*
'
Der var trods andre fristelser, som godt vejr medfører, mødt mange glade gæster, måske også på grund af vejret.

Jens Munksgaard holdt noget der kunne være et foredrag, men var langt mere, et show.
Hvor tilhørerne blev indraget som medspillere.
I Ydby Kirke er der to klokker, den mindste er fødselaren og altså 100 år. Den store, og yngre er 51 år.

Munksgaard forklarede grundigt, hvordan man støber en klokke ved hjælp af ler, voks og en metallegering (tin og kobber)

Klokker kan få en revne, og må så omstøbes.

Tidligere blev der kun ringet med håndkraft, ved at ringeren nede i kirken, eller ude ved gavlen, trak i et reb der gik op til klokken. Ringeren blev ofte så et med sin klokke, at hans humør kunne være præget af, hvordan aftenens ringning var gået.

Vi siger jo, at solen ringes op og ned, det kan solen godt selv finde ud.

Nej - der ringes til morgenbøn, hvor vi beder om en god dag, og aftenbøn med tak for dagen der er gået.

Munksgaard gjorde sig nogle tanker om, hvad en klokke tænkte på ved de kirkelige handlinger i glæde og sorg.

De ni bedeslag, tre for Faderen, Tre for Sønnen og tre for Helligånden, var vigtige for klokkens tanker for de sjæle der var med.

Vi fik forklaret, og hørt om klokkens lyd ved ringning og kimning. Kimning krævede følelse fra ringerens side, ellers kan det komme til at lyde skingert.

Ved hjælp at et par mænd med gode ben, og en stok, blev der etableret en klokkestabel. Et ungt menneske fik lov at være klokke, og fik nogle kraftige svung.

Munksgaard som ringer, 2 stærke mænd som klokkestabel - og en uskyldig som klokke.
Hen imod slutningen af showet, dirigerede Munksgaard en kanon for kvinder og mænd. Det kom virkelig til at lyde som klokkeringning.
Nu var det tid for at bese klokkerne. Kommende konfirmander og minikonfirmander, og stort set alle andre, begav sig til Ydby Kirke.
Tilbage blev dog flere, med snak og andet fornuftigt.
Ved kirken
*
Spisetid nærmede sig.
I brændpunktet, dagens absolut varmeste arbejdsplads
Der er håb for fremtiden
*
*
Det havde været en dejlig eftermiddag.
Vi gik vist alle fortrøstningsfulde hjem
.