Mølleaaparken
Ydbyvej 184
På grunden lå indtil for få år siden en nu nedrevet dyrlægebolig.
Een afdyrlægerne var Verner Hans Frederik Abrahamson Læssøe
(1864-1932)
Dyrlægen var nevø til oberst Læssøe, der faldt i slaget ved Isted 25. juli 1850
Man kan tage sin egen gynge med, men brugen er på eget ansvar.
Faldunderlaget er ikke godkendt, man taler dog om at ændre reglerne.
Een af sagkundskaberne mener det er sunderst for børn at slå sig, vist ud fra den tese, at det kommer de alligvel til en gang, og så er det bedst at have erfaring.
Det er sommer 2018 og lav vandstand i åen, en svag rislen kan dog høres.
Lidt op ad markvejen mod syd, der før jernbaneoverkørslerne blev helt umoderne, førte over til bondens mark, er der udsigt til byen omkring stationen
Holmgaard Mølleå har sit udspring i Refshårdeng nord for Ydby
I Ydby løber åen ved Tivoligrunden under Ydbyvej. Tivoli blev sidst i 1800-hundredtallet bygget til boliger for teglværksarbejdere.
Navnet skal være kommet af, at der altid var gang i noget muntert.

Syd for Ydbyvej lå der øst for åen en dyrlægebolig, som nu er nedrevet og giver plads til et rekreativt område, med bord og bænk. Et hyggeligt grønt område, hvor åens rene rislen høres.

På den høje del af grunden, øst for markvejen, slog fru Vogelbein sig hver sommer ned en uges tid. Det var med sit omrejsende "Thylands Tivoli".
Åen fortsætter, krydsende jernbanen en del gange, ud mod Sindrup.

Ved Holmgaarde har der været en stor mølledam og tilhørende overløbsmølle.

Møllen drev et jævnstrømselværk. Vandkraften blev senere suppleret med en vindmølle, og igen senere også en motordrevet generator. Som tiden gik, og landbruget fik eldrevet maskineri, slog vandet ikke til.

Charles Nielsen, der under krigen var endt hos marinen i København, ville i 1945 gerne hjem. Blev af sin bror Anker Johansen, der var elværksbestyrer i Ydby, opfordret til at søge stillingen i Holmgaarde.

Charles fik ikke bestyrerposten, hvilket fik Anker til at skrive et digt:

O Broder lille, din Skæbne blev hård.
Du fik ej Pladsen i Holmegaard.
Nu aldrig du og din viv så huld,
faar Del i de Strømme af røden Guld,
som der udvindes af Vind og Vand.
Vi ynker dig alle, du slagne Mand.
Hvortil Charles skrev:
O, store Broder, ja vist gik der Skaar
af os i Kampen om Holmegaard
Saa nu har jeg druknet de skønne Drømme
om Fabrikation af jævne Strømme,
have med Roser, Ukrudt og Persille,
hvor hun skulde have leget, den ventede Lille.
Efter vandmøllen løber Holmgaard Mølleå, under jernbane og hovedvej, ud i Skibsted Fjord.