Indvielse af Shelters
og renovering af
Cirkus Miehes mausoleum
Shelters kan ikke reserveres.
Først til "Mølle-Princip"
Skovfoged John og formand Frank
Det ser da hyggeligt ud
(foto: Erik Jensen)
Lysestage i mausoleet
Hvilesteder i Ydby
Det drejer sig, for en gangs skyld, ikke om plejehjem, men om en begivenhed, der strakte sig over to kilometer, to timer og én øl. Det lyder som en triathlon, og var det næsten også.
Ydby Håndværker og Borgerforening og Thisted Kommune havde inviteret til indvielse af Shelters og Mausoleets renovering.
En passende markering af glæde med tak for de økonomiske bidrag og tilladelser, der fra flere sider
er givet.
Det er også værd at nævne det store arbejde, der er udført af frivillig lokal arbejdskraft.
Lejligheden blev samtidig brugt til at fortælle lidt om områdets historie, og nogle af de personer der gennem tiden har sat et præg på Ydby.
Ved de forskellige stationer, under den lange indvielse, blev der givet grundig forklaring. Det nævnte herunder er bare en kort karakteristik, og yder slet ikke talerne retfærdighed.
Festpladsen i Tvolm Skov
Her bød Thisted Kommunes repræsentant skovfoged John Patuel Hansen velkommen, og motiverede det hele ved en generel forklaring om, hvordan det var kommet i stand, og det var sandelig ikke så lidt. Især ikke når man tænker på, hvad det har krævet af kommunale og private timer. I begge til-fælde er det godt gået, og har givet området mere oplevelse og service.
John Patuel Hansen havde indlæg ved alle stoppesteder.
Shelters
I Tvolm Skov findes der mange gravhøje, og der er strenge regler om enhver opførelse i deres nærhed, men en tilladelse blev givet til en hyggelig placering mellem træerne.
Økonomisk har Friluftsrådet bidraget med 33.000 kroner, og Thisted Kommune med 8.000. Al arbejde er udført af frivillige.
De to Shelters har allerede været i brug flere gange, der føres ikke gæstebog, så ingen ved om det er fremmede rejsende, eller lokale der vil prøve at sove i frisk luft.
Sammen med Grillhytten og pladsens toilet, giver det mulighed for en komfortabel overnatning, eventuelt i forbindelse med en lille fest.
Fest - jo det sker, men de har aldrig givet problemer, der er altid ryddet pænt op.
Der kan ikke reserveres plads, det vil være alt for omstændeligt, så man kan altså møde alt optaget. Der er da også andre muligheder for overnatning.
Ydby er åben - spørg købmanden.
De to shelters har været i brug flere gange i sommer (foto: Erik Jensen)
Mindesten for Hans Bakgaard
Jytte Sunesen om vor lokale digter.
Hans Bakgaard huskes i bybilledet, som et muntert islæt, men der lurede et savn under alt hvad han skrev og sagde.
Hans forsøg på at slå igennem som sanger, med ni år i Amerika, mislyk-kedes, han var en god sanger, men penge kom han aldrig til at tjene.
I Amerika led han forfærdeligt af hjemve, hvilket man tydeligt kan læse af de digte han skrev derovre.
Han skrev meget om kærlighed, men oplevede den nok selv kun som sin ungdoms mistede, som ingen rigtig ved noget om.
”Størst er kærligheden” var hans meget brugte vending, og det havde han sikkert en grund til.
Nogle få bøger og en enkelt film blev det til, men han er nok mest husket for mange skuespil og et stort antal digte.
Fattig må man sige han var hele sit liv. Meget rammende sagde han en gang ”ja I siger jeg er en sølle raltrøv, men det skal nok få en anden lyd, når jeg dør” – og det kom til at passe. Ved hans begravelse var Ydby Kirke stuvende fuld, der kom kendte personer fra hele landet.
Mindesten for N. Andersen
Frank Odgaard-Jensen om vort berømte bysbarn.
Det er vist nemmest at blive rigtig berømt, hvis man er født fattig, og den egenskab havde Niels Andersen, men han havde også nogle evner og en nærmest ubegrænset flid. Hans CV er frygtindgydende, den mest betydnings-fulde titel må vel være Etatsråd.
Her i byen huskes han, som den der forærede os Tvolm Skov, her hvor min-destenen står.
Også Missionshuset var han giver af, ”Tabor” hed det i begyndelsen.
At han var far til polarfareren Knud Rasmussens kone Dagmar, er måske ikke så kendt, det forhold har nok kostet ham lige så meget som både skov og missionshus. Han finansierede nemlig en del af Knud Rasmussens togter.
Undervejs til næste station
Nu gik turen videre gennem skoven på vej og stier, ofte på nærmest utrådte stier.
Blandt andet på kanten af den gamle grusgrav bag plejehjemmet. Her lå en gang en gravhøj, men den blev bortskaffet, fordi der var penge i sand og grus.
John Patuel Hansen gav os indblik i pleje af skoven, hvis størrelse er sådan, at det ikke er rentabelt for kommunen med erhvervsmæssig skovdrift.
Det er ordnet på den måde, at frivillige udfører arbejdet mod at aftage brænde og flis.
Mausoleet for Cirkus Miehes familie
Jonna Møller om hvilestedet for Cirkus Miehes familie.
Historien er virkelig spændende og sjælden. Private mausoleer findes kun 4-5 steder i Danmark.
Renoveringen er smukt udført, med genindsætning af nogle oprindelige døre, samt en ekstra gitterlåge, så man kan komme lidt tættere på urnerne.
Det var jo Dora Miehe der besluttede mausoleet skulle opføres i en gammel gravhøj, og derefter kæmpede en lang kamp for tilladelsen, hvilket ikke har været nem at opnå, og i dag helt utænkelig.
I forbindelse med renoveringen, har Thisted Kommune sørget for formidling, anlagt nogle parkeringspladser, og opsat bord og bænke. Den indvendige renovering har Ydby Håndværker og Borgerforening stået for.
Én øl
Tilbage på festpladsen ventede én øl – til hver!
Derefter gik vi hver til sit meget fornøjede med, hvad vi havde hørt, og med hvad vi har af interessant her i Ydby.