Ydby Kirke
18. september 2013 blev uret på tårnet sat i gang.
Automatisk ringeanlæg på de to klokker, og tårnuret med slag, er doneret af Edith Madsen og hendes afdøde mand Christian Paludan Madsen.
Fællesarrangementer
Boddum - Ydby - Heltborg
*
*
Konfirmandundervisningen 2019/2020
Eftersom konfirmandundervisningen i hele provstiet først påbegyndes efter efterårsferien, vil der i sidste halvdel af september måned blive indbudt til en informationsaften i konfirmandstuen i præstegården i Boddum.
Endeligt tidspunkt bliver meddelt i næste nummer af kirkebladet, som udkommer til september.
Konfirmationen er i Boddum – Ydby søndag,
den 19. april 2020 og i Heltborg søndag,den 26. april 2020.
Hver elev i de nuværende 6. klasser i Hurup
Skole, Boddum-Ydby Friskole og Sydthy
Friskole, der bor i Boddum -Ydby, Heltborg
sogne, vil efter sommerferien modtage et brev med tilmeldelsesblanket.
Menighedsrådet sørger for konfirmandernes
transport frem og tilbage mellem skole og præstegården.
Har man spørgsmål, eller har man ikke modtaget et brev med konfirmandindbydelse,henvender man sig blot til præsten tlf. 97 95 90 09.

På kirkernes hjemmeside: www.boddumydbykirker.dk kan man læse de sidste nyheder om konfirmandundervisningen.
Menighedsrådet

Minikomfirmandundervisningen 2019/2020
Informationsmateriale vil blive udsendt efter sommerferien.
Menighedsrådet

Ydby Kirke brændte første gang omkring år 1600, og igen 1742. Skulle det ske en tredje gang, fortæller et sagn, at der i gravhøjen ligger en guldskat, som kan betale en genopbygning.
(Ikke fundet dokumentation om en brand i 1600)
To hængestykker på vestpulpiturets underkant.
Forestiller kirkens brand og indvielse
*
Granitdøbefont (signeret B.J.1914) efterligner den romanske Thybo-type.
Dåbsfad af malm, sydtysk, fra omkring 1575, med fremstilling af spejderne i Kanaan.
*
Adam- og Eva-figurer fra 1650 tilgik i 1930 Thisted Museum.
De befinder sig på museets depot i Vang, og er fotograferet der.
*
Af det oprindelige inventar fra 1742-43, udført af Jens Villadsen Bundgaard i Skjoldborg, findes nu kun prædikestolen med himmel, krucifikset på nordvæggen og vestpulpituret
*
Alterskranken, trædøbefonten med låg, og dele af korskranken er tilgået Nationalmuseet.
*
En alterkalk af tin, og med hank, findes nu på Koldinghus!
Det er godt at vide, hvor sognets kirke ligger og ser ud. En kirke bruges meget forskelligt, til hverdag og hellig, til højtider, personlige mærkedage – og når det er helt uafvendeligt.

Hver kirke har sin historie, noget der vejer en del , er hvor gammel den er.
Når GEC GAD, i ”De Danske Kirker” skriver der kan have været en kirke ældre end den vi ser i dag, er der grund til noget tilbageblik

Ydby har været ret godt befolket i mange år, det vidner de mange gravhøje om. I Vikingetiden var der travlt på Skibsted Ford. Vikingerne kom langt omkring i Europa. De havde fået kendskab til Kristendommen, men var godt tilfreds med deres egne guder. Handelsmæssigt blev det dog nemmere at omgås kunderne, hvis man var døbt, det var ikke ualmindeligt at blive døbt i udlandet, eller i det mindste velsignet.

Der har altså i tiden op til Kristendommens indførelse, været stor spændvidde, når noget skulle besluttes.
Derfor er det ikke så underligt, at Ydbys første kirke blev placeret ved siden af en hedensk gravhøj. Det forekommer dog kun omring 100 steder i Danmark.

GEC GAD antyder, at den nuværende kirkes kor ser ud til at være opført før skibet, som et kapel, eller ved en tidligere kirke!
Ved Moesgaard Museum er opført en kopi af en Stavkirke, som de stod i Ydby, Idom, Hørning og Fredbjerg, og andre steder.
Det er derfor helt sandsynligt at Ydby s første kirke så sådan ud.
Kirken vi ser i dag, er begyndt opført omkring 1100, Koret først, derefter Skibet. Tårnet og Våbenhuset er fra omkring 1500.
Under tårnet er der et lille krydshvælvet rum. Det har sikkert været indgang fra vest. Adgang til kirkerummet har været en lille rundbuet åbning, der nu er blændet. Siden 1929 har tårnrummet været ligkapel.
Af et hængestykke på orgelpulpituret, fremgår det, at der har været en indgang til skibet fra syd, konedøren.
Den romanske granitkvaderbygning består af kor og skib med to, oprindelig tre sengotiske tilføjelser: Sakristi og våbenhus i nord, tårn i vest.
I katolsk tid var kirken viet til Sankt Morten.
Af G.E.C.GAD "Danske Kirker" fremgår det, at kirken den sjette november 1742 blev antændt, muligvis af et lynnedslag. Tilbage stod kun nogle stærkt ødelagte murrester. Efter reparation, og indsætning af nyt inventar, var der genindvielse første søndag i advent 1743.
Et tekstbrædt har denne tekst:
Ønske over Kirken
Gud lad denne kirke staae. Til ald verden skal forgaae
Aar 1747 21. August
På kirkegården er der flere nævneværdige gravstene. Een bestemt har en tankevækkende ordlyd :"Jeg hastigt ud af verden gik, ved et Skud jeg Budskab fik. L (ars) J (ensen) Y (bye)".
*
Stenen blev sat over en ung mand, der blev dræbt ved et vådeskud 1816 29. januar.
Plantebeskyttelse var den egentlige årsag. Harerne åd Christen Madsen Tygstrups nyplantede æbletræer. Christen (*17. februar 1788) Lånte sin svogers jagtgevær. En sen aftentime bevægede sig noget låddent - Og!
Undersøgelsesforhøret endte med løsladelse, mod kaution, ingen dom, vi skriver 1816.
Christen Madsen Tygstrups kamp mod harerne, bar frugt.
Han blev meget kendt som foregangsmand, blandt andet inden for frugtavl. Hvorfor han onsdag den 22. december 1841 fik tilkendt et fornemt ærestegn af "Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab", med både diplom og pokal.
På grund af slægtskab med Christian Madsen Pedersen, elektroinstallatør i Ydby, min læremester, endte diplom og pokal hos ham.
Sagerne er stadig i slægtens eje (Karen Marie), hvilket har givet mulighed for affotografering.
moxfa
Pokalen
Diplomet

Kirkegårdsdige og bagindgang mod sydvest,
Malet af Egon Nielsen
(affotograferet hos Karen Marie)
13 gravstene over familien Boel læs mere
I C.E.C GAD nævnes det, at Stoleværket er delvis kopieret efter det ældre. Det her på billedet viste kan være endnu nyere.
I C.E.C.Gad står der, at i 1929 fremdroges naive kalkmalerier, ornamentslyng og draperier, sikkert fra 1742, det må vel være de her omkring korbuen, som i øvrigt på et tidspunkt bliver fundet stærkt ildskørnet.
*
Altertavle fra 1577, meget anselig, købt efter branden fra major Moldrup til Vestervig, formentlig stammende fra klosterkirken. Det er en lutheransk fløjaltertavle med to trekantgavle, malerier 1747 ("Renoveret Ao 1747, A.. Gundahl pinx.") helt i Jens Thranes manér (Gundahl var hans svend); Nadveren i midten, til siderne Kristus på korset (efter van Dyck) og Opstandelsen.

Flag med kors var, længe før Dannebrog dukkede op, et symbol brugt i krigsførelse. Korsridderne forbandt korset med det Jesus blev fæstet på, og den røde farve med Jesu blod. Der har været en lang udvikling indtil det Danneborg vi har i dag blev til.
Korsfæstelsen kan ikke siges at være en sejr, men det blev symbolet på, at Jesus tog folkets skyld på sig. I dag ville vi nok kalde det en politisk sejr.
Når Jesus, på altertavlen, opfarende til himmels, er vist med Danneborg og herskerstav, må det i 1577 være kunstnerens, og bestilleres, udlægning, at vi som folk stedse har Jesus som herre og frelser.

Altertavlen er genrestaureret 1930.

Alterkalk 1743 af J.K.Sommerfeldt Aalborg . Alterstager 1655, verdslige bordstager med våben og initialer for salige Peter von Gersdorff og Anne Lykke.

Skriftestol
I korets sydvestlige hjørne har der været en skriftestol, omridset er der også stadig.
Hvis man siger det lidt forsigtigt, er stilen ikke helt fulgt med den øvrige udvikling.
En skriftestol har normalt to rum. Én til synderen og én til skriftefaderen.
Da Ydby kirke fandtes i katolsk tid, har der selvfølgelig været mulighed for at bekende sine synder, fortroligt, og få dem tilgivet.
I katolske menigheder i dag, skal der skriftes mindst én gang om året.
Visse steder i Danmark, har man indført noget der ligner skrifte, hvor man under en tekstlæsning får mulighed for, i stilhed, at tænke over hvad man har gjort eller undladt, og med håndspålæggelse får tilgivelse.

Krucifiks med sidefigurer, nævnes som korbuekrucifikset, nu er det placeret på skibets nordvæg.
Ved Jesu fod ses en yppig Magdalene - måske en lokal model.
Ringeanlægget er sat i drift 2013. Bedeslagshammeren, der ses til højre for den store klokke, anvendes også ved kimning og timeslag for tårnuret.
Den lille klokke er fra 1918, den store fra 1967. Der kan sagten have været klokker ældre end 100 år.
En klokke støbt i Randers 1850, har teknisk mulighed for at være forgængeren til både den lille og den store klokke.
Glamhullelågernes åbning er med i styringen.
Anlægget fungere til daglig automatisk, men der er selvfølgelig en fjernbetjening, så graveren ved kirkelige handlinger bestemmer.
Ringning til bøn morgen og aften sker med den store klokke, dog undtaget lørdag eftermiddag, hvor der ringes med begge klokker. Før gudstjenester ringes der første gang med den lille klokke, anden gang med den store, og lige før med begge klokker.
Der ligger en Lindorm i Højen paa Ydby Kirkegaard, og den er der en Guldklump i Enden af. Det fortæller Marius Jensen fra Vestervig.
Den har en Gang ligget rundt om Kirken, saa Folk ikke kunde komme ind i den, men saa var der en Mand, som slog den ihjel, saa Folk kunde komme derind igjen, og den blev derefter begravet i Højen med Guldklumpen paa sig.
Kirken er brunden to Gange, og naar den kommer i Brand tredie Gang, skal der graves i Højen, og Guldet bliver da fundet, og det kan Kirken bygges op for igjen.

Men det siges, det lyder som om det er Jens Munksgaard, og det er det da også, at Lindormen kom ud af højen, og på det voldsomste generede kirkegængere og andet godtfolk.
Det siges, at det gik meget utroligt og mærkeligt til, men Lindormen blev fordrevet til, af alle steder - Lindholm, altså som Munksgaard har hørt.
*
Johannes Hummelshøj Nielsen var døvstum.
I slutningen af besættelsen blev han, i Viborg, anråbt af en tysk soldat. Da han ikke hørte anråbet, fortsatte han sin gang, og blev nedskudt.
Gravstenen er nu opsat som en mindesten.
Boddum -Ydby - Heltborg sognes Hjemmeside
*
Kirkebil
Der kan bestilles kørsel til gudstjenester i alle kirkerne hos:
Poul Svendsen 9795 6175
Senest aftenen før.
Kirkebilen er gratis.

25. august 10.s.e.trin.
Heltborg 9.00
Ydby 10.30

SEPTEMBER
1. september 11.s.e.trin.
Ydby 9.00
Boddum 10.30

8. september 12.s.e.trin.
Boddum 9.00
Heltborg 10.30

I GAD´s "Danske Kirker" er der et gammelt billede af "Bagindgangen".
Når der i diget om den nye kirkegaard, mod sydvest er en gitterlåge ud til marken. Er det selvfølgelig fordi der har været en "kirkesti" for kirkegængere fra Sindrup.
Hvilket Egon Nielsens maleri fint billedgør.
Ses til venstre længere nede.
Sådan ser bagindgangen ud i dag.
Der er tilkommet en del bebyggelse, men kirken ses frit i landskabet fra syd og vest
*
Prædikestol med seks arkadefag, fire med evangelistmalerier.
*
*
Pulpitur med Jesus og de tolv apostle.

Orglet er udført i 2003 af Bruno Christensen og sønner.
11 Stemmer, 2 manualer og pedal.

***
Valgmenighed
I nogen tid må der i Ydby have været utilfredshed med sognepræsten.

I 1913 oprettedes en Valgmenighed.
Byggede en præstebolig ”Solhjem”,
(Hans Bakgaardsvej 1)
Den første præst var M. K. Flintholm.
I 1938 var Valgmenigheden ophørt.
"Solhjem" blev senere benyttet til:
Beboelse
Kommunekontor
Bibliotek
Beboelse (nu)