 |
 |
| De første plantninger er dateret til 1884 Det var Chr. Nyboe og Mads Hedegaard der var fremsynede, og blev eksempel for noget stort. Den egentlige start på Dover Plantage er 15. april 1888 |
 |
|
*
|
 |
|
Nyplantninger - man ser hele tiden de mange gravhøje. Var det i dag man fik planer om at etablere en plantage, ville man ikke få lov til det.
|
 |
|
*
|
 |
|
*
|
 |
|
*
|
 |
| En kløvet gravhøj. Et meget stort antal høje har været udsat for gravrøvere. |
 |
| Søen er i sommertiden længe helt dækket af Nøkkeroser også kaldet Åkander. |
 |
| Søen med is februar 2012 |
 |
|
Søen juli 2012
|
| I den nordøstlige del af skoven findes en kilde, ganske tæt på een af stierne. Kildens vand løber ud i Brokær, om det derfra ender i Dover Kil eller Boddum Bæk og Skibsted Fjord, kræver en nærmere undersøgelse. |
|
Planter, dyr og insekter Se artsliste
|
 |
|
Det er ikke nemt at vide hvor gammelt dette kort er, men det ser vældig organiseret ud. Ved 100 års jubilæet nævnes plantagen af være 250 ha.
(Forside til jubilæumsskrift 1988) |
| Allerede i 1915 blev der ført el-luftledninger til Boddum, og ”Hovmarkgård” fik indlagt elektricitet. |
 |
| Skovens højeste træ |
 |
| En guldsmedelarve er lige kommet op efter 2-3 år på skovsøens bund. |
 |
| Guldsmeden har her frigjort sig fra larvehylstret. |
 |
| Det tager en times tid inden vingerne er tørre. Denne her fløj senere lystigt rundt. De har også travlt, hunnen skal have fundet en mage, og få lagt sine æg inden 6-8 uger, hvorefter hun dør. Lidt trist efter 2-3 år på søens bund. |
| Billederne herover medførte en artikel i Kirkebladet: |
| Larver og guldsmede ....eller et billede på opstandelsen I et stille vandhul - nede under vandet - levede en flok larver. De levede lykkeligt dernede langt væk fra solen. Men engang imellem forsvandt en af larverne pludselig op ad stilken på en åkande. De andre undrede sig over, hvor den blev af. Hvorfor kom den ikke tilbage? Var den ikke glad for at være dernede, eller hvad skete der? Larverne blev enige om, at næste gang en af dem klatrede op ad åkandestilken, skulle vedkommende larve komme tilbage og fortælle de andre, hvad der skete, og hvor han eller hun gik hen. En forårsdag opdagede den ene larve, at den pludselig var på vej op ad stilken. Og før han egentligt forstod, hvad der skete, var han brudt igennem vandets overflade og lå nu på det brede, grønne åkandeblad. Da han kom til sig selv, så han undrende på sin krop. Hans gamle krop havde forandret sig: Han havde lige pludselig fire sølvvinger og en lang hale. Han bevægede sine vinger og opdagede, at han var blevet til en guldsmed! Han fløj gennem luften og følte sig glad og munter i de nye omgivelser. Indimellem landede han på et blad, og når han så ned mod bunden af vandhullet, kom han i tanke om aftalen med de andre larver. Uden at tænke sig om styrtede guldsmeden sig ned mod vandet. Pludselig ramte han overfladen og blev skubbet tilbage. Det gik da op for ham, at uanset hvor meget han end gerne ville fortælle de andre om, hvad der var sket, kunne han aldrig komme ned og fortælle de andre larver om sin forvandling. Det var helt umuligt. Og guldsmeden fløj lykkeligt af sted i sin nye verden af sol og luft. |
|
Margit Toft (forår 2000) |